Interesselisten

Skriv venligst til interesselisten@centrum2.dk hvis du gerne vil bo i Centrum II i hjertet af Aarhus.

Vi er glade for interessen for vores forening – vi synes selv den er rigtig skøn!
Kunne du tænke dig at komme i betragtning til et andelskøb i Centrum II, så send os dine oplysninger på en mail.

Da det at sidde i bestyrelsen er frivilligt arbejde, bør du påregne ca. 5 dage, før du modtager svar på din henvendelse.

Det koster ikke noget at stå på interesselisten. Hvert år i løbet af sommeren, sender vi en email ud til alle på interesselisten om deres forsatte ønske for en plads. Derfor er det vigtigt at du lige skriver til os, hvis du ændrer din email 🙂

Vi tillader ikke forældrekøb.

 

Størrelsen af lejlighederne varierer, men vi har tre hovedtyper:
Priserne er opdateret den 8. oktober 2024

2-værelses på ca. 61 m²
Andelspris cirka 860.000 kr.

3-værelses på ca. 75 m²
Andelspris cirka 1.060.000 kr.

4-værelses på ca. 110 m²
Andelspris cirka 1.400.000 kr.

Andelene varierer i pris afhængig boligens størrelse plus værdien af eventuelle forbedringer foretaget i lejlighederne, så ovenstående priser er vejledende. Boligafgiften til foreningen spænder fra kr. 3.000,- til 4.500,- pr. måned, dertil kommer á conto varme.

Generelforsamling 2023

På dette års ordinære generalforsamling blev der besluttet ændring af vedtægterne, som får betydning for overdragelse af andele i foreningen. Ændringen betyder, at ventelisten er blevet konverteret til en interesseliste.

Det forslag, som blev stemt igennem, lyder som følger:

Ændringsforslag vedr. §13.1 D (Paragraffen beskriver, at lejlighedsoverdragelse, hvis ikke der skal ske intern overdragelse, skal ske efter ventelisten, således at de, der først er indtegnede, går forud for senere indtegnede):

Andre personer, der er indtegnet på interesseliste i foreningen. Overdragelse i tilfælde §13D sker på flg. vis

  • 1. Lejligheden bydes ud på interesseliste, hvorefter interesserede bedes skrive en ansøgning til foreningen med motivation for optagelse i foreningen
  • 2. Et udvalg bestående af 2 uvildige bestyrelsesmedlemmer samt opgangsansvarlig/opgangsrepræsentant udvælger 5 til rundvisning og efterfølgende samtale.
  • 3. Kriterier for udvælgelse i prioriteret rækkefølge:

A. Motivation for at være en del af og bidrage til et fællesskab

B. Mangfoldighed blandt beboerne (ift. alder, familiesammensætning, interesser og jobsituationer) Aktuelle prioriteringer drøftes inden udvælgelse.

  • 4. Udvalget beslutter en rækkefølge for, hvem der tilbydes lejligheden blandt de 5 ansøgere

Når der kommer en lejlighed til salg:

  • Når der kommer en lejlighed til salg vil du modtage et link til salgsopstilling, diverse dokumenter, fotos mv.
  • Er du interesseret i at købe lejligheden sendes en motiveret ansøgning til Interesselisten@centrum2.dk
  • Der vil blive udvalgt 5 interesserede som vil blive kaldt til samtale – og køber vælges herudfra.